Í gjár luttók Camilla Ganzhorn, stjóri í danska ADHD felagnum, í einari hoyring á Christiansborg um tey 10 % fakliga mest avbjóðingum næmingarnar í danska skúlaskipanini.

Camilla sigur soleiðis:
For mig stod én ting lysende klart, også selv om den ikke blev drøftet direkte i rummet:
Alt for mange elever med ADHD forlader folkeskolen uden at bestå.
I dag er det kun omkring 37 % af elever med ADHD, der består folkeskolens afgangseksamen. Det vidste jeg godt i forvejen. Det ændrer bare ikke på alvoren.
På høringen pegede forskere samtidig på, at 25–40 % af elever med læsevanskeligheder også har ADHD. Det bekræfter det, forældre længe har råbt op om: Børn passer ikke i kasser. De lever med flere udfordringer på én gang.
Alligevel bliver hjælpen ofte tænkt snævert, opdelt og tænkt i kasser. For mange børn med ADHD handler det ikke om manglende evner, men om manglende adgang til støtte, til forståelse og til kompenserende hjælpemidler som fx Nota.
Jeg brugte derfor debatten på at minde panelet om de elever, der alt for ofte bliver usynlige. Dem, der falder mellem systemer og ender med nederlag, selv om potentialet er der.
Hvis vi vil have færre børn, der forlader skolen med følelsen af at være forkerte, skal vi turde handle bredere og tidligere.
Det skylder vi børnene. Det skylder vi forældrene.


